Category: haven

  • 5. april (påskesøndag) og blæsevejr

    Dejligt men blæsende vejr i dag. Stormen Dave er over landet. Eller det vil sige herhjemme er det vist ikke stormvejr, men bare kraftigt blæsevejr. Men der er også massere af sol. Så selvfølgelig skulle vi ud i haven i dag.

    lidt søgning på nettet, og så er det opklaret, at salvie bør klippes tilbage i februar/marts men kun til det ikke-grenede. Så selvfølgelig er vores salvie (og lavendel) mest grenet/’woody’.

    Men den fik en studsning. Det kan være jeg på et senere tidspunkt graver den op og så planter den i et dybere plantehul, så den ikke bliver så ‘leggy’. Jeg har gjort det engang med 3 lavendeler, hvor det var en succes.

    Tydeligvis er det ikke ligefrem en salvie der kan vinde en konkurrence.

    Derudover er vi gået igang med at fjerne det sidste af den ene terrasse. Hvem der dog anlægger en terrasse i trykimprægneret træ! Lad os prøve at holde giftstofferne mest muligt ude af haven. Bare fordi det er billigt! Fans af middelmådighed, billig flæskesteg og Harald Nyborg. Puha. Lad os løfte minimumsbarren en smule.

    Planen er pt. at bruge jordskruer, da f.eks. egetræ er dyrt. Men hele tiden lurer den billige løsning i horisonten og lokker med sin gift og simplicitet. “Jeg er kun lidt giftigt. Men det er billigt.. uhh.. vælg mig…”

    Det meste af terrassen var allerede fjernet i forbindelse med arbejder med huset, og opsætning af stillads rundt om huset for at skifte taget.

    Men nu hvor det sidste (minus stolperne) er fjernet, så er jeg nødt til at komme igang med arbejdet i år.

  • 1. april

    Beskæring af blåregn wtf

    Wisteria/blåregn der åbenbart skal beskæres som en diva 2 gange årligt.

    Beskæring. Endnu en landminer hvor det nærmest kun kan gå galt.

    Jeg har forsøgt at beskære vores blåregn. Hvis man ikke lige rammer det magiske øjeblik, så er løbet kørt ifølge konen.

    Men mon ikke det går tænker jeg og giver en let studsning. Ifølge eksperter, internettet osv. Skal det åbenbart værre 2 beskæringer om året, vist nok en om sensommeren og én om vinteren. Men når man lige det, husker det? I stedet har jeg bare beskåret lidt. Fjernet de længste sideskud og de tyndeste grene.

    Så må vi jo bare se hvordan det går. Hvis jeg overhovedet er i sommerhuset de uger, og så husker at tage et foto. Not likely, så stol bare på mig og gør som jeg gør. Jeg er jo på internettet, og alt man læser her er jo rigtigt.

  • Tilbage – påsken ’26

    6 år senere, mange ting er ændret, og noget er det samme. Haven gror, og er vokset til 2 haver. Én have til sommerhuset og én have til huset.

    Det indebærer markante ændringer af sommerhushaven. Heldigvis er vild med vilje populært, så den kan få lov til at passe sig selv mere eller mindre, og vi kan bare sige den er “vild med vilje”.

    Påskens arbejde indebærer ved sommerhuset:

    • en forsinket 1. beskæring af wisteriaen/blåregnen
    • Fjern vissen beplantning ved asparges.

    om vi nu får gjort det, er svært at sige. Man læser om hvad andre skal i deres haver, ser lidt haveprogrammer, og det virker som om at andre er mere ambitiøse, nyder havearbejdet mere, eller måske er jeg bare mere doven. Men synes det er svært at have et energiniveau, hvor man kan alt det man ‘bør’ hvis man kommer til at lave den fejl, at sammenligne sig med andre.

    Vi (der var god hjælp fra børnene) fik dog fjernet lidt græs og ukrudt fra et par højbede, lavet af nu gamle og halvrådne pallerammer. De har fået lov til at gro til de sidste 2 år. Så mon ikke det snart kommer igen.

    Luget og renset bed med en lille bitte lavendel

    En lille lavendel havde selvsået sig i den ene palleramme, så den får lov at blive. Så må den prøve at overleve, uden hjælp.

    Derefter blev der drysset lidt korn- og engblomster på jorden. Måske der kan komme lidt ‘vildt’ som rent faktisk er med vilje?

    Så var dagens havearbejde energi vist også brugt.

    Der havde længe været et ønske om at prøve at lave et måltid over bål – ikke bare de sædvanlig snobrød. Så der er investeret i støbejernsgryde, grydestativ mv.

    bålmad i haven

    Jeg snød dog lidt, og startede i køkkenet, med at brune noget spidsbryst af, tilføje noget løg, hvidløg, gulerødder, tomat, en rest brunsovs, en rest rødvinssauce og lidt peber og så over i støbejernsgryden bagefter.

    Mens jeg laver retten er jeg dog noget usikker, bliver kødet mørt nok, får det for lav varme eller for højt? Det er jo ikke rigtig til at styre over bålet. Men det ser flot ud, næsten lige til insta-snap-book. Godt man ikke er på det mere. Opskriften er jo heller ikke vigtig – og børnene får pølser, da de nok heller ikke gider at spise det. Men det nu ret fint at sidde i 4 timer og hygge om bålet. En del af tiden endda i fred og ro.

    Det er lidt underligt at sidde i haven da den en nabo kommer ud. Det er nok min egen skyld at de er så sure på os (mig).

    Jeg har sidenhen lært, man skal helst ikke blive uvenner med naboer, men nogen gange er det svært at undgå.

    Ja, jeg startede det. Men synes nu nok, at de eskalerede. I min egen fortælling er jeg jo selvfølgelig selv helten, som kun gør lidt forkert. Det er jo nok sådan de fleste af os har det.

    Fortsættelse må følge en anden dag.

  • Januar – Uge 1

    Januar – Uge 1

    haveåret fortsætter og starter aldrig rigtig forfra.

    1. januar er passeret og brugt på at begynde at beskære nogle af de mest vildtvoksende buske. Med en hjælper på 3 år er det begrænset hvor effektiv man kan være og beskærersaven blev hurtigt ødelagt – savtakkerne var for fine og knækkede derfor over, så nu har jeg udset mig en ny og lidt grovere beskærersav.

    De fleste af de afskårede grene røg i kompostkværnen men de største grene kunne ikke komme i, så hvad skulle der nu ske med dem? Første løsning var at lave en bunke der kunne bruges til at lave bål med til sommer. Men så ville min søn gerne grave huller.. Så anden idé var at forsøge om man kunne lave et lille bedhegn om området vi bruger til køkkenhave. Ligesom de klassiske flettede pilehegn, på trods af at der altså ikke er tale om pil.

    Flettet pibevedshegn
    Flettet hegn lavet med afskåret pibeved

    Vi nåede en smule inden den lille blev træt af dette og vi istedet skulle gå en tur, men det ser ud til at kunne lade sig gøre.

  • Juni – uge 26

    Ribs og jordbær lyser op med deres modne røde farver og roserne dufter. Det er ved at være rigtig dansk sommervejr – den ene dag varmt den anden dag blæsende og regn, men stadigvæk lun. Havens planter har vokseværk.

    (more…)

  • Havens urter

    I en række højbede lavet af pallerammer og fyldt med muld/spagnum/jord fra supermarkedet har vi plantet en række urter til brug i køkkenet.

    Placeringen er valgt, så planterne er placeret op af en vestvendt gavl i umiddelbar nærhed til køkkenet, så det er naturligt at hente krydderurter ind i forbindelse med madlavningen.

    Urtehaven/bedet bestå af:

    (more…)

  • Havens buske

    Der er massere af mere eller mindre vildtvoksende buske på grunden, der er med til at skabe privatsfære og intimitet og heldigvis har mange af buskene også flotte blomster.

    (more…)

  • Havens træer

    Havens naturlige fokuspunkt er den store +50 årige blodbøg.Udover dette markante og dramatiske solitærtræ, har tidligere ejere plantet en række forskellige træer og nogle træer er nok kommet til på naturlig fremkomst.

    (more…)

  • Havens stauder og blomster

    Da der er tale om en sommerhushave, hvor der generelt ikke er hverken tid, lyst eller mulighed for løbende at plante ud – og skåne pengepungen ved at plante frø i vindueskarm, mistbænk osv. Så er havens blomster primært stauder – de flerårige blomster der kan overleve i det danske klima og klare både vinteren og sommeren.

    Blomsterbedet består på nuværende tidspunkt af:

    (more…)

  • Havens beboere og gæster

    Havens (sky og mere modige) faste beboere

    Vores have er egentlig ikke vores. Vi benytter den godt nok i weekenderne og ferier, men haven tilhører nu engang mest af alt de dyr der bor her fast.

    (more…)