Author: grouchster

  • April – uge 17

    Vejrmæssigt har der været nogle pæne dage og vi har formået at rydde et område af græsplænen således at der er plads til at plante en smule grønt.

    (more…)

  • Almanak

    Have i januar
    Sommerhushave i januar

    Jeg har en have. Den er ikke hemmelig, den er ikke prangende, den er ikke velholdt for det er bare en sommerhushave.

    En sommerhushave er lidt speciel når man har havedrømme om blomstrende pæoner klar til at sætte i vaser, sprøde æbler og solvarmede jordbær, for jeg er der måske 3 weekender om måneden i sommerhalvåret og en gang imellem resten af året.

    Men hvad kan jeg opnå i denne have? Hvad kan jeg plante under de forudsætninger og endnu vigtigere hvad kan jeg høste og nyde med familien?

    Det bliver ikke lettere når ens tommelfingre bestemt ikke er grønne, men bare jordbrune af at grave på må og få og ikke vide hvad man har gang i.

    Jeg vil forsøge at samle mine tanker, forsøg og forhåbentligt hvad der virker i en almanak der er tilpasset sommerhushaven. En almanak til en have, hvor der ikke er mulighed for at gå i haven hver uge. En have hvor vi er fire om at dele overskuddet med haren og rådyrene, som også spiser med og havehjælpen er 2,5 år og ikke ser forskel på ukrudt, brændenælder eller blomster.

  • Hvorfor en Grouchster

    Og hvad er det lige præcis en Grouchster er? Kan man i samme ombæring også spørge om.

    Jo kære internet ven, sæt dig ned og lad mig fortælle.. (more…)

  • Hello world!

    Denne blog starter som de fleste andre blogs. Med en forklaring der gennemgår hvorfor lige præcis min blog har relevans og er interessant i det store perspektiv – eller i virkeligheden starter de fleste blogs nok nærmere som en form for undskyldning, forklædt som en forklaring, for hvorfor lige netop jeg gerne vil udbasunere nogle udvalgte tanker og på den måde få et ego-boost, den dag en eller anden tilfældig person (ja, jeg mener dig der læser med her) falder over denne blog.

    (more…)