At (ikke) leve i fortide

For fanden, nogen gange (ikke så tit) har jeg det lidt dårligt med mig selv og mine tanker.

Lige nu, har jeg det lidt sådan. Jeg lever nogen gange for meget i nostalgi og tanker om fortidens oplevelser (hvad hele denne blog nok er bevis på).

Jeg skulle ind til Holbæk, og det får let mine tanker til at kredse om en ungdomsforelskelse for 20 år siden.

Nok gjort kraftigere af mine egne tvivl om hvornår noget er elske og noget er forelskelse.

Skulle slå 1 time ihjel, så slog et smut forbi kostskolen i byen.

Meget sigende, så kigger jeg udefra ind som en anden voyeur.

Her udspilede sig til dels min store ungdomsforelskelse og hende der “got away” selvom det var mig selv og mine egne tvivl og jalousi der ødelagde det.

Og oven i det. Når jeg kigger tilbage får jeg også noget dårlig samvittighed. For hun var 16 og jeg var 20. Og i dag tænker jeg at det måske ikke er helt i orden.

Jeg må dog undskylde med, at jeg aldrig har været særlig moden. Jeg var sent udviklet, og hverken mentalt eller fysisk særligt veludviklet. Men alligevel, så er det med blandede følelser, skam, ulykkelig forelskelse, nostalgi som bliver blandet sammen.

Som 20 årige lignede jeg knap en på 16. Jeg kunne ikke gro mange hår i ansigtet. (Er først nu ved at komme efter det, selvom jeg stadigvæk ikke tror jeg ville kunne gro et ordentligt fuldskæg). Når man ikke ser voksen ud, så bliver man heller ikke behandlet som en voksen, og det gør videre, at man nok heller ikke opfører sig særligt voksent.

Prøver at huske tilbage på dengang for 20+ år siden.

Husker turen med toget. Sad og læste jura-bøgerne fra 1. semester på jura. Droppede hurtigt ud igen. Var slet ikke rigtig studieklar.

Mødte S på stationen. Var meget forelsket. Husker at gå til kostskolen. Igennem tunnellen. Vejen virker meget længere i dag, end det gjorde dengang. Måske havde jeg vinger da vi gik der.

Var der få gange. Det var jo mest hos mig, på kollegiet at vi mødtes. På mange måder var det nok et lidt ensidigt forhold. Det afspejlede jo nok også netop at jeg ikke kunne reflektere over egen opførsel, og at bruge tid sammen på en fornuftig måde.

I dag kan jeg reflektere over det, selvom det så heller ikke betyder at jeg rent faktisk bruger tid fornuftigt. Men jeg kan trods alt i dag se det, og reflektere over det.

Jeg skal nok passe på, at jeg ikke ender med noget af den samme opførsel i dag ift. hvordan man bruger tid sammen og hvordan man er kærester sammen.

Det har været meget, for meget jeg har tænkt på S på det seneste.

Senere afsluttede forhold har været meget mindre i mine tanker end dette. Måske kan det give lidt afslutning at skrive det ned og skrive det ud af kroppen og tankerne.

kiggede ind over hækken. Turde ikke gå helt ind og kigge ind af vinduerne. Men kunne genkende bygningerne, hendes værelse begyndte at stå klar for mig. De hemmelige cigaretter hun røg i smug. At ligge på sengen, at se for meget fjernsyn i stedet for at tale sammen.

på nogen måder var vi bedre hos hende end hos mig. Hos mig, så var der fjernsyn, spise på det lille sofabord ved siden af hinanden med fjernsynet tændt. Hos hende var vi nødt til at være mere sammen. Men det var også underligt, den lidt for “gamle” kæreste på besøg. Reglerne for kosteleverne. Ikke at de blev overholdt, men Danmark er jo også et liberalt land. Men ingen overnatning var trods alt muligt.