Fejlen jeg ærgrede mig over i går, viste sig ikke at være så slem. På mødet i dag, talte vi om det i cirka 1,5 minut. Så var det overstået, og vi kunne se fremad.
Tit er det netop sådan, at det man kan gå og gruble over og måske være lidt nervøs for hvordan andre vil opfatte slet ikke er så slemt.
Selvom jeg kan gå rundt og være sur på verden og hvordan andre opfører sig, så er det jo faktisk også sjældent at jeg er sur over fejl andre laver og vedkender sig. Det kommer man hurtigt over. Det er mere de fejl man oplever som de andre ikke anser son fejl der får en til at opgive menneskeheden.
Men i det mindste er aspargesene på vej frem. I dag med et billede
