Category: april

  • 5. april (påskesøndag) og blæsevejr

    Dejligt men blæsende vejr i dag. Stormen Dave er over landet. Eller det vil sige herhjemme er det vist ikke stormvejr, men bare kraftigt blæsevejr. Men der er også massere af sol. Så selvfølgelig skulle vi ud i haven i dag.

    lidt søgning på nettet, og så er det opklaret, at salvie bør klippes tilbage i februar/marts men kun til det ikke-grenede. Så selvfølgelig er vores salvie (og lavendel) mest grenet/’woody’.

    Men den fik en studsning. Det kan være jeg på et senere tidspunkt graver den op og så planter den i et dybere plantehul, så den ikke bliver så ‘leggy’. Jeg har gjort det engang med 3 lavendeler, hvor det var en succes.

    Tydeligvis er det ikke ligefrem en salvie der kan vinde en konkurrence.

    Derudover er vi gået igang med at fjerne det sidste af den ene terrasse. Hvem der dog anlægger en terrasse i trykimprægneret træ! Lad os prøve at holde giftstofferne mest muligt ude af haven. Bare fordi det er billigt! Fans af middelmådighed, billig flæskesteg og Harald Nyborg. Puha. Lad os løfte minimumsbarren en smule.

    Planen er pt. at bruge jordskruer, da f.eks. egetræ er dyrt. Men hele tiden lurer den billige løsning i horisonten og lokker med sin gift og simplicitet. “Jeg er kun lidt giftigt. Men det er billigt.. uhh.. vælg mig…”

    Det meste af terrassen var allerede fjernet i forbindelse med arbejder med huset, og opsætning af stillads rundt om huset for at skifte taget.

    Men nu hvor det sidste (minus stolperne) er fjernet, så er jeg nødt til at komme igang med arbejdet i år.

  • 1. april

    Beskæring af blåregn wtf

    Wisteria/blåregn der åbenbart skal beskæres som en diva 2 gange årligt.

    Beskæring. Endnu en landminer hvor det nærmest kun kan gå galt.

    Jeg har forsøgt at beskære vores blåregn. Hvis man ikke lige rammer det magiske øjeblik, så er løbet kørt ifølge konen.

    Men mon ikke det går tænker jeg og giver en let studsning. Ifølge eksperter, internettet osv. Skal det åbenbart værre 2 beskæringer om året, vist nok en om sensommeren og én om vinteren. Men når man lige det, husker det? I stedet har jeg bare beskåret lidt. Fjernet de længste sideskud og de tyndeste grene.

    Så må vi jo bare se hvordan det går. Hvis jeg overhovedet er i sommerhuset de uger, og så husker at tage et foto. Not likely, så stol bare på mig og gør som jeg gør. Jeg er jo på internettet, og alt man læser her er jo rigtigt.