Tilbage – påsken ’26

6 år senere, mange ting er ændret, og noget er det samme. Haven gror, og er vokset til 2 haver. Én have til sommerhuset og én have til huset.

Det indebærer markante ændringer af sommerhushaven. Heldigvis er vild med vilje populært, så den kan få lov til at passe sig selv mere eller mindre, og vi kan bare sige den er “vild med vilje”.

Påskens arbejde indebærer ved sommerhuset:

• en forsinket 1. beskæring af wisteriaen/blåregnen
• Fjern vissen beplantning ved asparges.

om vi nu får gjort det, er svært at sige. Man læser om hvad andre skal i deres haver, ser lidt haveprogrammer, og det virker som om at andre er mere ambitiøse, nyder havearbejdet mere, eller måske er jeg bare mere doven. Men synes det er svært at have et energiniveau, hvor man kan alt det man ‘bør’ hvis man kommer til at lave den fejl, at sammenligne sig med andre.

Vi (der var god hjælp fra børnene) fik dog fjernet lidt græs og ukrudt fra et par højbede, lavet af nu gamle og halvrådne pallerammer. De har fået lov til at gro til de sidste 2 år. Så mon ikke det snart kommer igen.

En lille lavendel havde selvsået sig i den ene palleramme, så den får lov at blive. Så må den prøve at overleve, uden hjælp.

Derefter blev der drysset lidt korn- og engblomster på jorden. Måske der kan komme lidt ‘vildt’ som rent faktisk er med vilje?

Så var dagens havearbejde energi vist også brugt.

Der havde længe været et ønske om at prøve at lave et måltid over bål – ikke bare de sædvanlig snobrød. Så der er investeret i støbejernsgryde, grydestativ mv.

bålmad i haven

Jeg snød dog lidt, og startede i køkkenet, med at brune noget spidsbryst af, tilføje noget løg, hvidløg, gulerødder, tomat, en rest brunsovs, en rest rødvinssauce og lidt peber og så over i støbejernsgryden bagefter.

Mens jeg laver retten er jeg dog noget usikker, bliver kødet mørt nok, får det for lav varme eller for højt? Det er jo ikke rigtig til at styre over bålet. Men det ser flot ud, næsten lige til insta-snap-book. Godt man ikke er på det mere. Opskriften er jo heller ikke vigtig – og børnene får pølser, da de nok heller ikke gider at spise det. Men det nu ret fint at sidde i 4 timer og hygge om bålet. En del af tiden endda i fred og ro.

Det er lidt underligt at sidde i haven da den en nabo kommer ud. Det er nok min egen skyld at de er så sure på os (mig).

Jeg har sidenhen lært, man skal helst ikke blive uvenner med naboer, men nogen gange er det svært at undgå.

Ja, jeg startede det. Men synes nu nok, at de eskalerede. I min egen fortælling er jeg jo selvfølgelig selv helten, som kun gør lidt forkert. Det er jo nok sådan de fleste af os har det.

Fortsættelse må følge en anden dag.