Jeg vedkender mig at være en Grouchster. – En person der beklager sig – og siden jeg som barn læste historier om Oscar the Grouch fra Sesame Street. Har jeg vidst at en Grouch, det var en som mig.
Det er ikke et spørgsmål om at jeg ikke kan lide andre personer – eller det er det jo nok til dels. Men jeg gider simpelthen ikke forholde mig til alle andres beklagelser, når vi jo godt ved at de eneste interessante og ikke mindst valide beklagelser, er dem som jeg har.