Jeg er gået i gang med Robert Louis Stevensons erindringsbog om en æsel tur i Sydfrankrig.
Det gik hurtigt op for mig, at jeg faktisk stadigvæk er i gang med min egen definerende tur i det sydfranske.
Turen er ikke slut endnu, da det SU-lån jeg tog for at finansiere turen, her 15+ år senere, stadigvæk ikke er tilbagebetalt. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, da jeg siden lånte meget mere for at finansiere en hverdag i forbindelse med at studere og gå i skole.
Men som en andet Theseus’ skib, så er jeg ikke færdig med at betale den tur af og tilbage.
Mange har haft definerende oplevelser og rejser, det er nu nærmest kutyme for visse segmenter, at skulle afslutte et Sabbath år med en rygsækrejse i Asien, hvorefter man ved alt om fattigdom og andre kulturer.
Har mine rejser været så definerende for mig? Måske ikke. Har de været så spændende at de er interessante? Nok heller ikke. Kan jeg overdrive nok til at de bliver spændende. Det tror jeg faktisk heller ikke. Oplevelserne er nok begrænsede, alkoholmængderne var for store og tilsvarende har meget af tiden været siddende foran et telt uden at der er sket det store ud over at vi har bildt hinanden forskellige historier på ærmet. Og badet i vores egne minder, ønsker og fantasier.
Interrail
København – Paris – 2007 (måske)
På vej til Frankrig
4 unge mænd, nærmest drenge. En idé om at komme afsted på interrail, der hurtigt blev realiseret. A kunne ikke komme med da han havde meldt sig som værnepligtig i livgarden.