Vejrmæssigt har der været nogle pæne dage og vi har formået at rydde et område af græsplænen således at der er plads til at plante en smule grønt.
Området er længst væk fra sommerhuset nær marken, så ikke ligefrem ideelt når der skal høstes lidt til aftensmaden, men anlagt med den bagtanke at det på et tidspunkt kan ændres til et hul til at grave en trampolin ned.
Havearbejde i denne uge
- Luge, luge, luge og klargøre køkkenhave til årets første såning.
- Såning af ærter (Rondo) på friland
Vi havde nogle gamle ærter fra sidste planteforsøg for 2 år siden, som vi ligeså godt kunne plane ud, så satte ærterne i blød natten over og plantede i to rækker.
- Såning af gulerødder (rotin) på friland
Prøver at så to rækker gulerødder fra Aldi!
- Såning af morgenfruer på friland
Prøver at så en række morgenfruer, der er spiselige blomster.
- Såning af persille på friland
Prøver at så en række persille.
- Såning af rucola (sennepskål) på friland
Prøver at så en række rucola.